fbpx

Decoupage

Découpage er den art af dekorationer og udsmykninger, hvor et objekt ved limning eller maling påklæbes farvet og illustreret papir eller bladguld m.m. i forskellige kombinationer med særlige virkninger.

Almindeligt benyttes et objekt som f.eks. en lille æske eller et element af inventar. Den traditionelle teknik er, at der efter udsmykningen anvendes 30-40 lag lak, som derefter bliver slebet til en poleret overflade.

Découpager har i England været kendt som en selvstændig kunstart siden 1800-tallet. Håndværkere i Firenze har produceret dekorative objekter ved hjælp af découpage-teknik siden det 18. århundrede. Her kombinerede man découpager med andre dekorative teknikker, som f.eks. forgyldning med bladguld. Disse ældre teknikker blev allerede dengang anvendt til at producere møbler, rammer til malerier og bogomslag i læder.